Ansvarlighed & ordentlighed
Vi handler som om det var vores egen virksomhed og tager beslutning derefter. Vi tager ejerskab og følger projekter til dørs, og vi kommunikerer efter ”svesken på disken”-princippet
Jysk Elteknik er områdets største el-installatør. Vi løser el-opgaver for erhverv, industri og private i Thy, på Mors og i Salling. Vores medarbejdere har stor erfaring og specialviden, og vi er stolte af levere professionelt og ordentligt arbejde til alle vores kunder. Vi siger det sådan her: Vi gør det på jysk.

50+ år. 100+ medarbejdere. 100% lokal og ledet af ejerne
I Jysk Elteknik har vi allerede 50 års erfaring i at lave el på jysk. Virksomheden blev grundlagt i 1974 af Henning Poulsen og Anders Overgaard under navnet Thisted El-forretning.
I dag har virksomheden tre ejere: Niels Jørn Poulsen som er søn af Henning Poulsen, Troels Overgaard som er søn af Anders Overgaard, og Jesper Dragsbæk Overgaard som har været administrerende direktør i Jysk Eltekniks ejerkreds siden 2022 og trådte ind i ejerkredsen i 2025.
Vi insisterer på at levere el-arbejde på jysk. Det betyder at vi kommer til tiden, løser den opgave som er aftalt, og rydder op efter os før vi går.
Og så ved vi, at glade medarbejdere leverer det bedste arbejde. Derfor prioriterer vi trivsel, god ledelse og et sundt arbejdsmiljø.

Jysk Elteknik er certificeret til alle sikringsløsninger
Jysk Elteknik leverer sikringsløsninger af høj kvalitet til erhverv og privat. Vi er ISO 9001:2015-certificeret på ABA, AVA, ABV-T og AIA. Det betyder at vi kan levere brand- og sikringsinstallationer der lever op til de gældende krav om kvalitet, dokumentation og sikkerhed.

Vi er engagerede i lokalområdet
Vi støtter det lokale foreningsliv mere over 100 forskellige små og store sponsorater. Vores medarbejdere bor i lokalområdet og har glæde af de mange tilbud. Og så tror vi på at det gør en forskel for sammenholdet når vi som virksomhed engagerer os lokalt.
Thisted FC, Mors-Thy Håndbold Akademi, Morsø Golfklub, Nordvestjysk Golfklub, Sydthy Golfklub, Alive Festival, Morsø Festival, Sallingsund Fodboldklub, Boddum-Ydby Skytteforening, Thy-Mors Badminton, Hurup Hallerne, Glyngøre-Hallen mfl.

ESG står for Environment, Social og Governance. Eller sagt på dansk: Miljø eller bæredygtighed, sociale forhold og god selskabsledelse.
I Jysk Elteknik arbejder vi med ESG fordi vi også i fremtiden vil være en god og ordentlig virksomhed, både for vores medarbejdere og den verden vi er en del af.

Ansvarlighed & ordentlighed
Vi handler som om det var vores egen virksomhed og tager beslutning derefter. Vi tager ejerskab og følger projekter til dørs, og vi kommunikerer efter ”svesken på disken”-princippet
Engagement
Vi ser muligheder frem for begrænsninger. Vi er passionerede og har initiativ, vilje og stærk faglighed. Vi tror på at gode dage er noget vi giver til hinanden.
Faglighed & nysgerrighed
Vi står til rådighed for kunderne og hinanden. Vi er omstillingsparate og åbne for nye udfordringer.
Hvad siger du til at blive vores kollega? Så kommer du med på holdet hos en virksomhed hvor vi gør vores bedste for at have en rigtig god hverdag sammen. Vi er stolte af at have lynet som rygmærke.

17 Dec 2025
For at styrke bestyrelsen yderligere og sikre fortsat vækst og udvikling har vi søgt et nyt medlem, der kan udfordre ledelsen og bidrage med nye perspektiver.

17 Nov 2025
Fredag den 14. november fejrede vi jubilæum og ændringer i ejerkredsen med en stor, gul fest på hovedkvarteret i Nykøbing.

03 Nov 2025
Vi byder velkommen til uddannelsesleder Tonny Breiner og kommunikations- og trivselschef Katrine Dahl Clement.