få en varmepumpe der varmer som den skal
En varmepumpe er en energieffektiv måde at opvarme mindre bygninger. Du sparer som regel både på varmeregningen og klimaaftrykket.
Hvis den altså passer til din bolig og bliver efterset og vedligeholdt ordentligt...
vi hjælper dig med at få en varmepumpe der VIRKER

Det får du med installation fra Jysk Elteknik
Når du får installeret en varmepumpe af os, gennemgår vi eltavlen, måler på installationen og sikrer at den lever op til alle krav.
Anlægget bliver monteret, tilsluttet og testet af autoriserede elektrikere, og du får en løsning der er sikker, energieffektiv og klar til brug med det samme.

serviceeftersyn er godt for varmepumpen – og din pengepung
En varmepumpe kræver minimalt vedligehold, men regelmæssigt serviceeftersyn forlænger levetiden og sikrer optimal drift.
Du kan både bestille et enkelt serviceftersyn eller få en serviceaftale med os. Så slipper du for bekymringer og kan være sikker på at varmepumpen fungerer som den skal.

Få os til at hjælpe dig med varmepumpen
Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig.
Skriv "service" hvis du ønsker at bestille et serviceeftersyn af din varmepumpe til kun 1.120 kr. inkl. moms.
Vi glæder os til at hjælpe dig med at få en varmepumpe der kører som den skal, og holder dig og din bolig varm i kulden.
Ofte stillede spørgsmål om varmepumper til din bolig
Ja! Vores folk har masser af erfaring i at installere, reparere og servicere varmepumper i både private boliger og erhvervsbygninger. De kommer på kursus så de lærer de varmepumper særligt godt at kende som vi anbefaler – fordi kvaliteten er høj.
Det afhænger af husets størrelse, isolering og varmesystem. Til mange huse, især sommerhuse, parcelhuse og mindre boliger er en luft-til-luft-varmepumpe en enkel og budgetvenlig vej til lavere varmeudgifter. Vi hjælper med at vælge den løsning, der passer bedst til din bolig.
Ja! De fleste nye modeller af varmepumper kan også køle din bolig når det er varmt eller hedebølge udenfor. Særligt luft-til-luft varmepumper, som vi ofte anbefaler til boliger, kan køle som et almindeligt aircondition-anlæg. Varmepumpen køler ved at flytte den varme luft ud af bygningen, og derfor er det en meget energieffektiv – og billig – måde at køle din bolig på. Hvis du døjer med varmen i boligen i sommermånederne, synes vi bestemt at du skal overveje at vælge en varmepumpe.
Nej, sådan kan man ikke sige det. En varmepumpe skal dimensioneres rigtigt og hverken være for lille eller for stor. Det handler ikke om at købe den kraftigste model, men om at finde den varmepumpe der passer til boligens størrelse, isolering og forbrug. Derfor er det vigtigt at du får den rigtige rådgivning – så varmepumpen virker som den skal og ikke bliver dyrere end nødvendigt.
Der kan være mange grunde til at varmepumpen ikke yder optimalt. Selv en rigtig god varmepumpe kan fungere dårligt hvis den ikke er installeret korrekt. Det kræver faglig ekspertise at få et anlæg til at køre som det skal. Og så kan manglende vedligehold og service af varmepumpen være årsag til at den driller. Vi anbefaler et årligt serviceeftersyn af varmepumpen. Du kan få håndværkerfradrag for både reparation og service af varmepumper.
Der kan være mange årsager til at varmepumpen ikke fungerer som den skal, eller helt er holdt op med at varme eller køle. Det kan være at den blot trænger til et serviceeftersyn eller en ny komponent. Men på et tidspunkt skal selv den bedst vedligeholdte varmepumpe sendes på pension. Uanset hvad der er på spil, så anbefaler vi at du får en specialist til at vurdere om det kan betale sig at reparere varmepumpen, eller om det er tid til at skifte den ud med en nyere model. Du er velkommen til at tage fat i os og få rådgivning og et uforpligtende tilbud. Husk også at du kan få håndværkerfradrag for reparation og service af en varmepumpe.
Når en varmepumpe kører, tiltrækker filtrene på varmepumpens indedel støv. Udedelen kan blive delvist tilstoppet af blade og snavs. Begge dele betyder at varmepumpen skal arbejde hårdere for at opretholde den valgte temperatur. Man kan sige det enkelt: Jo mere tilstoppet varmepumpen er, jo lavere er dens ydeevne – og jo højere er varmepumpens elforbrug. Der kan også komme slitage på varmepumpens enkelte komponenter som påvirker ydeevnen. Derfor er det en rigtig god investering at få lavet et årligt serviceeftersyn af din varmepumpe. Så holder varmepumpen længere og kører mest energieffektivt – og du får det bedste indeklima. Du kan få håndværkerfradrag for service af varmepumpe.
Vi tjekker både varmepumpens indedel og udedel. Det betyder at vi kontrollerer om den varmer (og køler) som den skal. Vi rengør varmepumpens kondensator, blæsehjul, slanger, filter og øvrige elementer indenfor og udenfor.
Ja. Mange bruger varmepumpen som primær varmekilde, men har for eksempel et pillefyr eller elvarme som backup i de allerkoldeste perioder.
Korrekt opsætning af varmepumpens dele vil gøre at varmepumpen arbejder mere effektivt og holder længere. Varmepumpens udedel bør placeres et sted hvor støj og vibrationer ikke generer, og hvor den er let at servicere. Indedelens placering handler om flere faktorer, blandt andet hvordan I bruger rummet og eventuelt også andre varmekilder, for eksempel brændeovn. Det er en rigtig god idé at få en fagmand til at vurdere den korrekte placering af både indedel og udedel.
Ja, som privat boligejer kan du søge tilskud via Varmepumpepuljen, der dækker en del af udgifterne til installation og energiforbedring. Tilskuddet kan gives til en luft-til-vand-varmepumpe og til væske-til-vand-varmepumpe, også kaldet jordvarme.
Ja, du kan få håndværkerfradrag for arbejdsløn ved installation, reparation og service af varmepumper.
En varmepumpe vil typisk tjene sig selv hjem i løbet af 3–7 år. Det afhænger af energipriser, effektivitet og den tidligere varmekilde. Varmepumper har lavt forbrug og kræver minimal vedligeholdelse.
Ledte du efter noget andet?